Profil - hvem er jeg?

Jeg er uddannet psykolog i 1993. Jeg er autoriseret psykolog samt godkendt specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi i 2002.

Derudover har jeg en 2-årig videreuddannelse i kognitiv terapi og en 2-årig videreuddannelse i ACT - Acceptance and Commitment Therapy samt en videreuddannelse som EMDR-terapeut.

Derudover har jeg en del efter- og videreuddannelse indenfor forskellige områder bl.a. krise- og traumebehandling, systemisk terapi, narrativ terapi, børneneuropsykologi og konfliktmægling.

Jeg har bredt set store erfaringer i arbejdet med voksne, børne-, unge- og deres familier. Disse erfaringer har jeg fået gennem mange års arbejde som psykolog i kommune, på hospital samt i privat praksis.

Jeg har gennem mange år lavet børnesagkyndige undersøgelser og medvirket som børnesagkyndig i forældremyndighedssager for Domstolene. Jeg har endvidere lavet psykologiske udredninger af børn og unge for kommuner og døgninstitutioner.

Jeg har også stor erfaring med for tidligt fødte børn, adopterede børn samt børn, unge og voksne med kroniske sygdomme her iblandt diabetes samt psykiske lidelser som f.eks. angst og depression.

Jeg har gennem mange år arbejdet med børn og unge, der har mistet en forælder eller søskende, bl.a. gennem individuelle samtaler og gruppesamtaler.

Jeg er medlem af Dansk Psykolog Forening. Jeg er tilknyttet forskellige psykolognetværk herunder Dansk Røde Kors, Prescriba, Psykologvagten samt diverse forsikringsselskaber.

Jeg arbejder anerkendende og ressourcefocuseret ud fra et kognitivt og relationsorienteret helhedssyn.